WORKSHOP ”En Stille Stund” – Yoga Nidra
“Har du lyst til at komme på en ”indre rejse” hjem i dig selv”?
- Torsdag d. kl. 17.00 til 18.00 (Ingen pladser ledige)
Yoga Nidra er en yogaform, som har været brugt gennem mange år i Indien. Det der er særligt for Yoga Nidra i forhold til andre afspændingsteknikker, er tilstanden mellem vågenhed og søvn.
Yoga Nidra kaldes også ”yogiens søvn”. Den bringer dig i en tilstand, hvor kroppen er afspændt og i ro, som når du sover, men hvor du er fuldt og helt tilstede, som når du er vågen.
En drømmeløs tilstand mellem vågenhed og dyb søvn, hvor kroppen er mere afslappet end under søvn. Her påvirkes hjernebølgerne positivt, pulsen falder og åndedrættet bliver langsommere. Undersøgelser har påvist, at denne afspænding gavner hele kroppens sundhedstilstand.
Yoga Nidra har en afbalanceret effekt på nervesystemet, som afhjælper stress, søvnbesvær, uro og træthed.
På dette hold vil du blive mødt med blide stræk og åndedrætsøvelser, hvorefter du bliver ”puttet” med øjenpude og pakket ind i tæpper, – klar til en lang og meditativ afspænding.
Prisen 125,-kr
Påklædning: Behageligt og lunt tøj.
