Yoga stammer oprindelig fra Indien, hvor den kan spores ca. 5.000 år tilbage i tiden. Yoga er en livsfilosofi, der i dag i det 21. århundrede beriger vores liv verden over.
Yoga betyder ”at forene”- at skabe harmoni mellem kroppen og sindet.
Jeg oplever yoga som et frirum fra min travle hverdag. Yoga bringer fokus tilbage til min krop, mine sanser og mit sind, og det giver mig overskud og energi i hverdagen. I yoga kan du lære noget, som der ikke er så meget fokus på i vores samfund. Ofte måler og vejer vi os selv gennem vores handlinger og resultaterne af dem. Vi er hele tiden ”på vej”, og vi har sjældent tid til at være nærværende over for det, som sker indeni os selv uden at skulle nå noget.
Yogaen giver nogle rigtig gode vaner. Gennem yoga vokser og udvikler man sig på mange måder som menneske – i både krop og sind.
Gavnlige virkninger ved Yoga:
– Virker afstressende
– Giver øget energi og velvære
– Styrker muskler og nervesystem
– Stimulerer hormonkirtlerne og lymfesystemet
– Forbedrer fordøjelsen og immunsystem
– Fornyer kroppens celler
– Afstresser og vitaliserer
– Øget kropsbevidstheden
Yoga er ikke gymnastik, med yogaen kommer man lige det lag dybere. Man lærer at lytte indad, at genfinde nærværet og balancen i livet, men frem for alt at acceptere sig selv som det menneske vi er. Når vi lærer at rette blikket hjem og mærke os selv, så bliver vi stærkere som mennesker, og dermed mere rummelige overfor andre.
”Gennem yoga bliver jeg den bedste version af mig selv som menneske”
